Fem dage på Cartagena med Zenergy Racing fra 28. januar til 1. februar!!!

Bemærk, vi lejer os ikke ind hos en anden arrangør. Vi lejer selv banen, så dette er et rigtigt Zenergy arrangement

Vi kører som vanligt med 3 priser og starter med en pris på 3375 dkk – for 5 dages banekørsel!

Herefter stiger prisen 2 gange med 375 dkk.

Plads i garage koster 800 dkk for alle 5 dage.

Har man ikke egen transponder, koster transponderleje 150 dkk/5 dage.

For dem der ikke selv gider køre til Cartagena, har vi lavet en aftale med Jari Touvinen som kan transportere 1 MC til Cartagena for den beskedne sum af 4000 dkk ved tidlig booking. Som med booking af de 5 trackdays, stiger prisen for transport også 2 gange med 375 dkk. Der vil som udgangspunkt blive arrangeret opsamling i Göteborg, Malmö, København, og Fredericia. Hver MC pakkes i en transportkasse, hvori man også pakker sit udstyr.

Et par dage efter motorcyklen er sendt afsted, hopper vi ombord på et fly til Alicante som lige nu kan bookes til 707 dkk. Fra lufthavnen i Alicante, går turen videre i lejet bil til et hotel eller lejlighed i Cartagena. En 4 personers lejlighed kan fx bookes for 75 euro per nat, dvs. 450 euro for 4 personer fra 27. januar til 2 februar. Det giver ca. 850 dkk per person.

Den samlede pris for 5 trackdays, transport og garage vil være:
8175 dkk indtil 14. november (kan betales af to gange)
8925 dkk indtil 14. december (kan betales af to gange)
9675 dkk efter 14. december

En lejebil i Alicante fra 27. januar til 2. februar kan fås for ca 1200 eller 400 dkk per person.

Et samlet budget kan se således ud:

Trackdays 3375
Transport 4000
Garage 800
Hotel/lejlighed 850
Fly 707
Lejebil 400
Komplet DKK 10132

Der kommer selvfølgelig dæk, benzin, mad, cerveza, vino og andet godt oveni. Og det er heller ikke noget problem at bruge flere penge på overnatning, fly etc, hvis man gerne vil det. Men alt i alt, en RIGTIG god pris for den fedeste vinterferie!

For så vidt angår overnatning, har vi følgende forslag:
Roda Golf

Dette er lejligheder med plads til 4 personer som indeholder 2 soveværelser, 2 badeværelser, fuldt udstyret køkken og spisestue. De koster 75 euro / nat.

Der findes også en del hoteller i Cartagena og her anbefaler banen følgende:
NH Campo Hotel
Los Habaneros Hotel

Andre muligheder er:
Posadas de Espana
Hotel Manolo
Hotel Carlos
Hotel Cartagonova
Best Western Alfonso

Man kan selvfølgelig også booke via en bookingportal, fx www.hotels.com

Leje af bil kan fx gøres her: http://www.rentalcars.com/da/

Flybilletter kan fx findes her: https://www.momondo.com/

Hvis man vælger selv at køre til Cartagena, kan man selvfølgelig overnatter i ryttergården og der er adgang til strøm, toiletter og badefaciliteter. Der er i øvrigt også restaurant i ryttergården. 

Til selve arrangementet, er det tanken at de første to dage er fri træning, på tredje dag afholder vi et ZEndurance og de sidste to dage afholder vi sprintrace som vanligt. Dog må vi ikke lave stående starter, så det bliver med rullende starter.

Foreløbig tidsplan kan downloades her.

Vi kører livetiming alle dage og du finder denne her. Resultater finder du her.

Vi har lavet en aftale med GP Reifen angående dæksalg og montering. De sælger alle dækmærker til gode priser og véd hvad de har med at gøre. Faktisk sælger de allerede mange dæk i skandinavien, så der er nok mange der kender dem.  

Morten Kimer tager billeder til arrangementet.

Jari Touvinen og team kommer til at tilbyde individuel coaching. Hvis vi er heldige, har Jari VM Supersport køreren Christoffer Bergman med i sit team. Jeg booker selv en dags coaching eller to 😊

Det vil være muligt at betale af to omgange, hvor man starter med at betale et depositum på 50 % af det samlede deltagergebyr (5 trackdays, garage og evt. transport).  Det resterende beløb vil så skulle betales senest 14. december. Vælger man ikke at betale depositum d. 14. december, kan man få refunderet det indbetalte beløb til trackdays og garage, men ikke beløbet til transport. Vi gør det på denne måde, da vi gerne vil have mange med og tidligt har behov for at vide, hvor mange der skal bruge transport.

Man booker selv fly, bil og hotel og det skal bemærkes, at det er en god idé at booke fly tidligt, da priserne også her som oftest stiger efterhånden som vi kommer nærmere på afgang!

Start tilmeldingen med at vælge klasse nedenunder. Glem ikke at afslutte tilmeldingen med at angive kørerinfo og vælge startnummer. Tilmeld venligst kun en kører per ordre. Samme person (kunde) kan dog nemt tilmelde flere forskellige kørere, ved at lave en ny tilmelding uden af logge ud og tilpasse kørerinfo i slutningen af processen.