Handelsbetingelser

Booking af trackdays og kørekurser foregår via hjemmesiden. Din plads er først sikret, når du har modtaget en faktura, som bekræftelse på at vi har plads til dig, samt har modtaget din betaling.

Der er generelt ingen fortrydelsesret på billetter til sportsbegivenheder, koncerter og andre arrangementer.

Skulle du komme i en situation, hvor du grundet skade eller sygdom er forhindret i at deltage i et booket arrangement, kan du dog hos Zenergy Racing indtil 15 dage inden arrangementets start afbooke din plads mod et afbookningsgebyr på 20 %.

Ved afbookning med mindre end 15 dage til arrangementets start refunderes deltagergebyret ikke. I denne situation opfordrer vi til, at man selv sælger pladsen videre.

Videresalg er generelt ok, dog kan man ikke splitte et booket arrangement op i mindre enheder. Har man booket et 4-dages arrangement kan man altså kun videresælge det fulde arrangement og ikke fx de to første dage og/eller de to sidste dage af et arrangement.

Skulle køretiden på arrangementet bliver nedsat fx pga. styrt, nedsat friktion på banen eller dårligt vejr, gives der ingen refusion af deltagergebyret.

Bemærk, at du skal opfylde en række krav inden du kan komme på banen. Fx skal din MC skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og du skal være iklædt passende sikkerhedsudstyr. Endvidere skal du deltage i førermøde og i øvrigt rette dig efter henvisninger fra instruktører og hjælpere, således at alles sikkerhed varetages bedst muligt. Det gælder også at du skal køre med en såkaldt transponder, samt at du skal underskrive en ansvarsfraskrivelse. Du kan læse mere om dette her.

Indimellem sælger vi dæk og andre fysiske varer på hjemmesiden. For sådanne fysiske varer gælder fortrydelsesret og reklamationsret i henhold til købeloven. Bemærk, vi sender ingen varer og leverer kun varer i forbindelse med vores arrangementer.

Persondatapolitik:
Vi gemmer de data du har oplyst under din booking og dit navn vil kunne fremgå af resultatlisterne fra vores arrangementer. Vi bruger endvidere data til at kontakte dig med informationer omkring det bookede arrangement, fx hvis der skulle være ændringer.

Oplysninger:


Zenergy Racing Aps
Skovvænget 32
Sdr. Nærå
5792 Årslev
0045 27217111
info@zenergyracing.com
CVR: 30703472
Bank: Danske Bank
Reg. nummer: 3591
Kontonummer: 3591214381
IBAN: DK5530003591214381
SWIFT-BIC: DABADKKK