Zenergy Challenge

Zenergy Challenge

Regler og klasser, udkast 08.12.2025:

Til de fleste af Zenergy´s arrangementer afvikles løb under vores løbsserie Zenergy Challenge. At køre løb, er det ultimative kick og en fantastisk lejlighed til at blive endnu dygtigere til at kontrollere sig selv og sin MC.

Man behøver ikke at have DMU licens for at deltage i løbene og løbene er åbne for alle, der har opnået en vis erfaring med banekørsel. 

For Zenergy Challenge 2026 gælder, at alle der har deltaget i løb tæller med i årsresultatet. Det er altså ikke længere således, at man skal være indskrevet og altså serietilmeldt som deltager i løbsserien for at få point og altså at få en placering i årsresultatet.  

Til Supermoto & Mini gives der pokaler for samlet resultat henover over weekenden. Til klasser med mindst 10 tilmeldte 14 dage inden arrangementets start gives pokaler til Top-5 og til klasser med mindst 3 tilmeldte 14 dage inden arrangementets start gives pokaler til Top-3.

Til MC trackdays gives der pokaler efter hvert løb til Top-3 i løbsklasserne samt til Top-3 i Race B, Race C og Race D. 

Løbsklasser til MC trackdays

Der åbnes 6 løbsklasser under Zenergy Challenge til vores MC trackdays:

  • Superbike
  • Supersport 600
  • Supersport Next Generation
  • Sportbike
  • Moto 4½
  • Supersport 300

Løbsklasser, hvor der ikke er mindst 3 deltagere tilmeldt senest 2 uger inden sæsonens første arrangement kan blive lukket eller lagt sammen med en anden klasse.

Supersport 300

  • Yamaha YZF-R3
  • Kawasaki Ninja 300/400
  • KTM 390
  • Honda CBR500R

Moto 4½

  • 4-takt < 450 cc
  • 2-takt < 250 cc
  • Minus Supersport 300 og Moto 3 GP 

Sportbike

  • Aprilia RS660
  • CF Moto 675SR-R
  • Kawasaki Ninja 650
  • Kawasaki ZX4R (&RR)
  • Kove 450RR Pro
  • Triumph Daytona 660
  • Yamaha YZF-R7

Supersport 600

  • 4 cyl med < 636 cc
  • 3 cyl med < 675 cc
  • 2 cyl med < 750 cc
  • Plus Moto 3 GP, minus Moto 4½, Sportbike og Supersport 300

SSP Next Generation

  • 4 cyl med ≥ 636 cc og ≤ 800 cc
  • 3 cyl med ≥ 675 cc og ≤ 950 cc
  • 2 cyl med ≥ 750 cc og ≤ 1200 cc

Fx

  • Ducati Panigale V2
  • KTM 990 RC R
  • MV Agusta F3 800
  • MV Agusta F3 Superveloce
  • Suzuki GSX-R750
  • Triumph ST765RS
  • Yamaha YZF-R9
  • QJ Motor – QJ800GS-G

Superbike 

  • 4 cyl med > 800 cc
  • 3 cyl med > 950 cc
  • 2 cyl med > 1200 cc 

Løbsklasser til Supermoto og Mini trackdays

Der åbnes 17 løbsklasser til vores Supermoto og Mini trackdays:

  • Mikro
  • Mini Rookie
  • Mini GP 1
  • Mini GP 2
  • Mini GP3
  • Pitbike
  • Duke 200
  • Honda CRF150
  • Minimotard 85 2T
  • Minimotard Open
  • Scooter Supersport
  • Scooter Open
  • Supermini
  • Mini Open
  • Supermoto Lite S3
  • Supermoto Legends & Talents S2
  • Supermoto Elite S1

Løbsklasser, hvor der ikke er mindst 3 deltagere tilmeldt senest 2 uger inden sæsonens første arrangement kan blive lukket, lagt sammen med en anden klasse eller samlet i opsamlingsklasse.

Mikro

  • Max 10 år inden for indeværende år
  • 2-takt max. 70 cc, fx KTM SX50, SX65, Polini X1/X3 og Husqvarna SM50
  • 4-takt max 110 cc, fx Honda NSF100 og Ohvale 110
  • Ingen støttehjul
  • Kører skal kunne holde nogenlunde jævn fart banen rundt

Mini Rookie

  • Første race sæson på 2 hjul uafhængigt af alder eller max 13 år inden for indeværende sæson.
  • Maskinkrav som for miniklasserne, dog undtaget Supermini.

Mini GP 1

  • Kåbecykel (fra producent)
  • 2-takt; 83 cc
  • 4-takt; < 126 cc

Mini GP 2

  • Kåbecykel (fra producent)
  • 4-takt; 126 cc og 190 cc
  • 2-takt; 83 cc < og 87 cc

Mini GP 3

  • Kåbecykel (fra producent)
  • 4-takt; 190 cc < og < 250 cc
  • 17" hjul
  • Ikke Moto 3 GP

Pitbike

  • Olie/luftkølet motor
  • Max 170 cc
  • 2 ventiler
  • Ingen modifikationer i motor
  • Ingen 2-taktmaskiner

Duke 200

  • KTM Duke 200
  • Ingen modifikationer i motor

CRF150 

  • Honda CRF150R
  • Ingen modifikationer i motor

Mini Motard 85 2T

  • 2-takt; 87 cc
  • Ingen modifikationer i motor

Mini Motard Open

  • Olie/luftkølet motor; 171-201 cc og max 30 mm karburator
  • 4-takt vandkølet 170 cc
  • 2-takt; 87cc

Scooter Supersport

  • 2-takt scootere der fra fabrikken har 50 cc og som er tunet op til max 75 cc
  • 2-takt scootere med 125 cc - 180 cc og samme cc som fra fabrikken
  • 4-takt scootere med max 250 cc.

Scooter Open

  • 2-takt scootere der fra fabrikken har 50 cc, og som er tunet op til 76 cc -125 cc.

Supermini

  • MX baseret køretøj uden kåbe
  • 12” hjul
  • 1 cylinder
  • 4-takt; 150 < og < 250 cc
  • 2-takt; 87 cc < og < 150 cc
  • Ikke Moto 3 GP (ej heller motor) og ikke Supermoto (som specificeret nedenunder).

Mini Open

Alt som falder uden for de andre miniklasser, og som forsvarligt kan deltage sammen med andre minicykler, dog

  • 1 cylinder
  • 4-takt; < 250 cc
  • 2-takt; < 150 cc
  • Ikke Moto 3 GP (ej heller motor) og ikke Supermoto (som specificeret nedenunder).

Supermoto Lite S3

  • MX baseret køretøj uden kåbe
  • 16” 16,5” eller 17” hjul
  • 1 cylinder
  • 4-takt; 150 cc < og < 250 cc
  • 2-takt; 87 cc < og < 150 cc

Supermoto Legends & Talents S2

  • Mindre hurtige/erfarne kørere der generelt kører omgangstider som ikke ligger i den hurtigste halvdel af alle Supermoto kørere
  • MX baseret køretøj uden kåbe
  • 16” 16,5” eller 17” hjul
  • 1 cylinder     
  • 4-takt; 250 cc og 450 cc
  • 2-takt; 175 cc og 300 cc

Supermoto Elite S1

Hurtige/erfarne kørere der generelt kører (eller forventes generelt at ville kunne køre) omgangstider som ligger i den hurtigste halvdel af alle Supermoto kørere

  • MX baseret køretøj uden kåbe
  • 16” 16,5” eller 17” hjul
  • 1 cylinder
  • 4-takt; 250 cc og 450 cc
  • 2-takt; 175 cc og 300 cc

”Ingen modifikationer i motor” betyder, at motoren skal forblive original, medmindre det udtrykkeligt er tilladt.

Ikke tilladte ændringer (eksempler):

  • Ændring af boring, slaglængde, kompression, knastaksel, ventiler eller forbrændingskammer.
  • Ændringer i kølesystemet, herunder montering af elektriske vandpumper eller alternative køleløsninger.
  • Brug af ikke-originale motorkomponenter, der ændrer ydelsen.
  • Portning, polering eller afbalancering af motordele.

Tilladte ændringer:

  • Udskiftning af dyser i karburator (for tilpasning til vejr-, bane- eller brændstofforhold)
  • Justering af benzinindsprøjtning
  • Udskiftning af gearing (for- og bagtandhjul).
  • Udskiftning af kæde.
  • Udskiftning eller ændring af gasrulle.
  • Montering af slipperkobling.

Tilladte udskiftninger (ved vedligehold):

  • Udskiftning af pakninger, tætningsringe, olie, filtre og tændrør, forudsat at delene svarer til fabriks­specifikationerne.

Har man en cykel der falder uden for klasserne, men som forsvarligt kan køres på banen, kan man deltage i løbene, men får ingen pokaler og point. Har man en cykel der ligger på grænsen kan der evt. dispenseres.

Regler med fokus på øget sikkerhed på banen

For at styrke sikkerheden i Zenergy Challenge gælder nedenstående regler. De er særligt vigtige i Supermoto & Mini, hvor banerne er små og der køres tæt. Vi ønsker, at alle får en sikker og god oplevelse, og forventer derfor, at reglerne følges, så sanktioner ikke bliver nødvendige. De kan dog anvendes, hvis situationen kræver det.

Overhaling i gul flagzone

Overhaling i gul flagzone under løb giver 10 sekunders tidstraf og under træning/kvalifikation giver overhaling i gul flagzone 3 pladsers tilbagerykning i startopstillingen.

Hensyn ved overhalinger

Hvis en kører klart og unødvendigt, forårsager at en anden kører styrter eller kører af banen, sanktioneres dette med en tilbagerykning på 6 pladser i hhv. løbets resultat for ens egen klasse eller startopstilling afhængigt af om hændelsen sker under træning/kvalifikation eller under løb. 

Race incidents som skyldes almindelig tæt race og/eller misforståelser mellem kørere sanktioneres ikke. 

Multiple linjeskift, fx zigzag/slalomkørsel for at forhindre overhaling er ikke tilladt og sanktioneres med 3. pladsers tilbagerykning i hhv. løbets resultat for ens egen klasse eller startopstilling afhængigt af om hændelsen sker under træning/kvalifikation eller under løb.

Lapninger

Er man på vej til at blive overhalet med en omgang i et løb (lapning), skal man lade den/de hurtigere kørere komme forbi hurtigst muligt.

Hvis flere langsommere kørere skal lade en eller flere hurtigere kørere komme forbi i forbindelse med lapning, skal de langsommere kørere bibeholde deres indbyrdes placeringer indtil den/de hurtigere kørere er forbi.

Tilsvarende hvis flere hurtige kørere skal forbi en eller flere langsommere kørere i forbindelse med lapning, skal de hurtigere kørere bibeholde deres indbyrdes placeringer indtil de er forbi den/de langsommere kørere.

Når en hurtigere kører, skal overhale en langsommere kører med en omgang, er det tilladt for den hurtigere kører at signalere til den langsommere kører at han skal give plads – fx ved at råbe "lapning" eller ved blippe gassen. Det er naturligvis ikke tilladt at signalere tilsvarende i forbindelse med almindelige overhalinger.

Overtrædelser af ovennævnte regler i forbindelse med lapninger sanktioneres alle med 3 pladsers tilbagerykning i løbets resultat for ens egen klasse.

Hastighedsforskelle / langsom kørsel

Langsom kørsel på banen er til gene for andre og potentielt meget farligt. Det er ikke tilladt at sænke farten, så omgangstiden stiger mere end 20 % i forhold til kørerens bedste registrerede tid i samme session og det er ej heller tilladt at sænke farten på en måde som medfører unødig gene for andre kørere. 

Overtrædelse af denne regel kan medføre følgende sanktioner:

  • Under træning eller kvalifikation: 3 pladsers tilbagerykning i startopstilling. 
  • Under løb: Sort flag og/eller diskvalifikation.

Reglen gælder ikke ved skiftende baneforhold, f.eks. ved begyndende regn eller i forbindelse med en afkørsel. 

Under træning og kvalifikation gives ingen straf, hvis nedsat fart skyldes teknisk defekt e. lign. Under løb sanktioneres kun, hvis omgangstiden øges med mere end 20 %.

Afvikling af løb

Kvalifikation

For at undgå lapninger og få mere tæt race, laves startopstillinger til løbene laves typisk uden hensyntagen til løbsklasserne, dvs. de forskellige løbsklasser blandes, men der gives point i de respektive løbsklasser til resultatet. Er man ikke kvallet ind til A-løbet kan man altså kun vinde sin løbsklasse, såfremt ingen andre kørere fra samme løbsklasse fuldfører A-løbet. Specielt på store baner vil A og B-løbet iblandt blive erstattet af et løb for de hurtigste 600 cc kørere og et løb for de hurtigste 1000 cc. Vi afvikler generelt så mange løb at langt hovedparten af dem der har lyst til at deltage, faktisk kan være med. Dvs. at man ikke skal have den store erfaring for at kunne være med i det langsomste løb. 

Typisk vil startopstillingerne til løbet laves efter tiderne sat i dagens første 2-3 pas og ofte også tiderne sat den foregående dag, inkl. tiderne fra evt. løb.  Dette vil blive meddelt til førermødet og evt. i tidsplanen. I sjældne tilfælde kan der forekomme ændringer i løbet af dagen, og her vil der blive informeret over højtaleranlæg, opslag ved kontoret og evt. via mail/Facebook.

Skulle en kører have misset sine kvalifikationspas, fx pga. teknisk defekt, kan der gives dispensation til at denne kører starter bagerst i det løb han normalt ville starte i. En kører der på denne måde rykkes foran andre kørere, der har sat en kvalifikationstid, vil dog blive taget ud af løbsresultatet. For at få en startplads uden at have kørt kvalifikationen, skal køreren henvende sig til tidtagningen inden kvalifikationspassene er afviklet og altså inden startopstillingen laves.

Løbets start

Ofte laves højtaleropråb hhv. 5 og 2 minutter inden gaten/pitudkørslen åbnes og igen når pitudkørslen åbnes. Dette sker på det tidspunkt, der er angivet i tidsplanen og pitudkørslen holdes åben i 1-2 minutter. Når en kører er kørt ind på banen, køres sighting lap, dvs. køreren kører en omgang på banen og finder derefter sin startposition på startgridden. Det er vigtigt at have orienteret sig om sin startposition inden man begiver sig ud på sighting lap, så man hurtigt kan finde sin plads på startgridden. I sidste sving inden startgridden vises gult flag og på målstregen viser en official stillestående rødt flag.

Når alle kørere er på plads på startgridden køres der en warm-up lap. Denne startes rækkevis ved at en official - den såkaldte starter - løber ned igennem startrækkerne svingene med rødt flag. Rækkerne starter enkeltvis når starteren har passeret rækken. Skulle der være kørere der ikke har nået sighting lap, kan disse starte warm-up lap fra pitudkørslen, når feltet har passeret pitudkørslen og op til 30 sekunder herefter. Igen vises gult flag i sidste sving inden startgridden og på målstregen viser en official stillestående rødt flag.

Når alle kørere har kørt warm-up lap og fundet deres startposition på startgridden, går official med det røde flag ud til siden og peger på startlyset. Herefter tændes det røde startlys og starten går efter 2-5 sek ved at startlyset slukkes igen. På visse baner kan der være afvigelser i startproceduren, fx ved at der tændes grønt lys efter at det røde lys er slukket. I sådanne tilfælde gælder det fortsat at starten går når det røde lys slukker og der vil blive orienteret om evt. afvigelser fra den normale startprocedure til førermødet.

Som alternativ til lysstart, kan der i visse tilfælde anvendes flagstart. Her holder en official flaget vandret med flagdugen foldet op. Når alle kørere er på plads, foldes flagdugen langsomt ned. Efter 2 - 5 sek. udløses starten ved at flaget bevæges hurtigt opad.

Når starten går, er det vigtigt at huske på at løbet ikke vindes i hverken sving 1 eller 2. Det er typisk trangt i sving 1, så vær meget forsigtig med at foretage pludselige linjeskift og den slags.

Det er ikke tilladt at skifte motorcykel efter løbet er startet.

Tyvstart

Tyvstart på 10 sek idømmes såfremt forakslen har passeret den markering der viser startrækkens placering før det røde lys slukkes. Når feltet har placeret pitudkørslen, åbnes denne for kørere der ikke har deltaget i eller fuldført warm-up lap.

Løbets afslutning og resultat

Løbet afsluttes ved at det ternede flag vises ved mållinjen. Det ternede flag vises først til den førende kører og herefter til alle andre kørere, dvs. løbet er slut for alle, også dem der måtte være en omgang bagud. Når man har fået det ternede flag, er det vigtigt at man ikke overhaler kørere som stadig mangler at fuldføre deres omgang før de får det ternede flag.

Det ternede flag vises enten efter et forudbestemt antal omgange eller efter et forudbestemt antal minutter + 1 eller 2 omgange.

For at tælle med i løbsresultatet og de dertilhørende points, skal løbet fuldføres ved at målstregen passeres senest 3 minutter efter den førende kører for stor MC og 1½ minut for SM & Mini. Endvidere skal man have tilbagelagt mindst 3/4 af distancen (omgangene) kørt af den førende kører.

I tilfælde af dødt løb mellem to kørere, afgør hurtigste omgangstid.

Hvis et løb afbrydes og ikke kan genstartes, gælder resultatet fra omgangen inden løbet blev afbrudt. Skulle løbet blive afbrudt inden første omgang er gennemført, giver startopstillingen resultatet. I begge tilfælde gives fulde point. Kørere der ikke stadig konkurrerer når det røde flag sættes, bliver ikke klassificeret.

Hvis et løb bliver afbrudt og kan genstartes, anvendes den oprindelige startopstilling. Resultatet fra det afbrudte løb anvendes ikke. Kørere der ikke stadig konkurrerede, da det røde flag blev sat, kan ikke deltage i genstarten.    

I udgangspunktet afvikles alle løb som wet race, dvs. de stoppes ikke pga. regn. Hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sikkerhed, kan løbene dog blive flaget af førtidigt (uden genstart).

Der gives point til top-15 i hver løbsklasse (hhv. 25-20-16-13-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1 point). Såfremt løbsklasserne har kørt blandet, vil det ofte være således at placeringerne i løbsklasserne vil være fordelt over forskellige løb. Fx kan de 6 hurtigste Superbike kørere have deltaget i Sprint race A, og de næste 9 Superbike kørere kan have deltaget i Sprint race B.

Pokaler og præmier for årsresultat i 2026

Der gives årspokaler til Top-3 i klasser, hvor mindst 3 specifikke deltagere har stillet til start i 75 % af sæsonens planlagte løb.