Skrevet af Thorleif, d. 03-12-2023 13:57:47
Så er der åbent for booking af 2024 arrangementer for stor MC:
25-28.04.2024 Slovakiaring, SK
24-26.05.2024 Anderstorp, S
07-09.06.2024 Ring Knutstorp, S
02-04.08.2024 Ring Knutstorp, S
For de svenske arrangementer kører vi med 3 priser og for Slovakiaring sågar med 4 priser.
Jo før man booker, desto flere penge er der at spare.
Vil man køre alle 4 arrangementer, kan det stærkt anbefales at købe Speedpakken i stedet for at vente til sidste øjeblik med at booke de enkelte arrangementer. Anvender man sidstnævnte strategi koster de 4 arrangementer 20.100 dkk. Booker man i stedet Speedpakken er prisen 15.700 dkk. Og så kan man selvfølgelig også sikre sig det samme startnummer hele sæsonen igennem.
Vil du spare mange flere penge skal du melde dig til vores Crew.
Vi kommer i år til at have mere fokus på Zenergy Challenge. Det er stadig race for sjov og med plads til alle, men vi kommer til at have separat præmiering for serietilmeldte kørere ved arrangementernes afslutning. Det vil også fremgå af tidslisterne om man er gæstekører eller serietilmeldt kører.
Hvis du vil køre Zenergy Challenge som en løbsserie skal du huske at lave en serietilmelding, også hvis du booker Speedpakken.
Practice Hard - Race Easy
Zenergy Racing