Crew



Her kan du booke crewdage til vores arrangementer i Sverige  🏁

Vi skal bruge mange flagposter, så tjansen vil som oftest være som flagpost. Det kan dog også være en tjans som støjbetjent og/eller at køre fejeblad, hvilket ligesom flagpost er fuldtidstjanser der ikke kan kombineres med kørsel samme dag. Har man booket crewdage til et givent arrangement, forventer vi at man de dage, hvor man ikke har en heldagstjans og evt. selv kører, alligevel hjælper med at starte løbene, dvs. assisterer kørerne med at finde deres plads på startgridden.  Så snart alle crewdage er booket for et givent arrangement, laver vi bemandingsplanen og lægger den op i crew gruppen på Facebook. Vi sender den også ud på email.

Man får selvfølgelig grundig instruktion inden man påbegynder tjansen. Med tjanserne følger naturligvis også masser af hygge, godt fællesskab, køretid og race. Send gerne email, hvis du vil vide mere om tjanserne.

Når man booker crewdage, opsparer man point som kan anvendes til at booke trackdays og evt. transponderleje.

Booker man en crewdag på Anderstorp opsparer man 1850 point og booker man 3 crew-dage på Anderstorp opsparer man 3 x 1850 = 5550 point. Disse kan udveksles med 1 point/1 krone. Dvs. booker man fx 3 dage på Knutstorp til en pris på 4500 dkk, har man altså stadig 1050 point tilbage.

For crew dage på Knutstorp opsparer man 1650 point/dage svarende til prisen for tidlig booking af en trackday på Knutstorp. Det giver mening, at man booker sine crew dage tidligt således, at man også kan booke trackdays til tidlig pris.

Til et givent arrangement kan du godt anvende dine points til køredage, inden du har aftjent din crew dag, altså fx køre om fredagen og flage om lørdagen. Men ellers er udgangspunktet at man skal have aftjent sine crewdage inden man bruger sine køredage købt på points.

Du behøver ikke selv anvende dine køredage, og kan uden problemer skrive en anden kører ind istedet for dig.

Afbud på crewdage skal gives senest 4 uger inden arrangementet, så vi har tid til at finde en erstatning. 

Skulle man have booket en crewdag men udebliver, får man selvfølgelig ikke point for dagen og oveni trækker vi 1000 point. Dette for at sikre at vi kan regne med at crew rent faktisk dukker op.

Vi skal have hele crew ind her, så selv om du allerede har tilkendegivet hvor og hvornår du er på, skal du stadig skrive dig ind her.

Points kan ikke kombineres med almindelig betaling.

Her lige kort proceduren som skal følges, så det hele foregår mest muligt gnidningsfrit:

1. Læg først en ordre med de crewdage, du gerne vil hjælpe til. Herved får du points på kontoen.

2. Læg herefter en ordre med de køredage du gerne vil køre på. Du skal vælge betaling med points, hvorved points trækkes fra din fra konto. Resterende points kan anvendes senere.

Start med at vælge arrangement nedenunder.


Anderstorp 24-26. Maj Ring Knutstorp 7-9 juni Ring Knutstorp 2-4 august